Skræddersyet innovation
Kreative alliancer er en gevinst for virksomheden. Derfor tilbyder Kultuhverv et fleksibelt koncept med lige så mange varianter, som der findes interesserede virksomheder og kreative mennesker. Sagt med andre ord: Vi tilpasser det enkelte projekt efter din virksomheds behov og sikrer et optimalt output.
Kultuhvervs projektleder er virksomhedens samarbejdspartner gennem hele forløbet. Sammen afklarer vi virksomhedens behov, og udformer de overordnede rammer. Når det er på plads, har vi grundstenene for det bedst mulige kreative match. Kultuhverv, den kreative og virksomheden definerer herefter projektets forløb og de samarbejdsmæssige rammer.
Kontraktforhandling, løbende opfølgning, markedsføring og en afsluttende evaluering er ligeledes en del af aftalen, som Kultuhverv tager sig af.